Xiaomi Mi M365 er et af de mest købte el-løbehjul på markedet lige nu. Og med god grund. Kigger man på prisniveauet, er dette klart et af de bedst el-løbehjul all-around. Nogle af de features Xiaomi Mi M365-ejere peger på som noget af det bedste er skivebremse, pneumatiske dæk med god stødabsorbering og mulighed for at tilslutte app’en via Bluetooth og tracke køredata osv.
Overordnet set er kørekomforten rigtig god. Fin stødabsorbering på trods af at der ikke er støddæmpere, god bremselængde og generelt et rigtig stabilt og holdbart stel. Hastigheden og accelerationen opfylder helt sikkert de flestes behov.
Den overordnede dom er at det er et rigtig godt el-løbehjul og især hvis man tager prisen i betragtning.
Overordnet set er Xiaomi’s model en af de mest elegante og veldesignede el-løbehjul på markedet. Det er meget stilrent og lækkert at se på. Det eneste man savner designmæssigt er et lækkert LCD-display. På denne model er der kun batteriindikator der viser batteritilstanden. Du kan dog hente appen hvor der er speedometer og mulighed for at tilgå køredata og anden relevant information.
Man kan mærke at stellet er meget stabilt, med gode kraftige svejsninger. Lukkemekanismen gør det nemt og hurtigt at folde sammen. Lukkemekanismen er et meget udsat sted for hårde stød og lignende. Derfor kan man godt opleve at styret kan blive lidt løst på sigt. Dette kan i de fleste tilfælde dog ret nemt laves ved at stramme møtrikken foran.
Xiaomi Mi M365 er udstyret med et 7,8Ah lithium-ion batteri hvilket er et rigtig fint batteri. Batteriet tager ca. 5,5 time om at oplade fra 0-100%, så en lille smule længere en lignende modeller af el-løbehjul.
Den oplyste distance er 25 km på én opladning, men dette er under “perfekte forhold”. De fleste løbehjulsproducenter laver deres egen tests på rækkevidden og de er ofte lidt misvisende i forhold til virkeligheden. Grunden til dette er at rækkevidden er testet under gunstige forhold med en let fører på omkring 50-60kg, helt uden vind og stigninger, på jævn asfalt og lignende.
Derfor skal man altid tage producenternes opgivelser ret let og selv få det testet, så du ved hvad du har med at gøre.
En rundtspørge blandt nuværende ejere af Xiaomi Mi M365 viser at den mere realistiske rækkevidde er omkring 20-21 km i den virkelige verden.
Denne model er udstyret med en kraftig 250W motor, der leverer en fin og stabil fremdrift. Selvom at motoreren er en af de mindre sammenlignet med f.eks. Segway Ninebot ES2 er der ikke nævneværdig forskel på på accelerationen. Du går derfor ikke på kompromis med noget, hvis du vælger denne model!
Motoren er som ved de fleste andre modeller placeret i forhjulet og her en lille ulempe forbundet ved dette. Idet der er luftslange i dækket, kan det blive en større reperation såfremt du punkterer og ikke har mulighed for blot at skifte luftslangen længere. Der skal dog rigtig meget til før det ikke er muligt at skifte lufslangen længere, så man skal være rigtig uheldig at noget skarp sætter sig i yderdækket og bliver ved med at punkterer slangen f.eks.
Denne model er yderst godt med mht. til bremser. Skivebremsen på bagdækket gør at du har en meget kort bremselængde i forhold til andre modeller. Skivebremser giver et mere øjeblikkeligt og stabilt brems i forhold til f.eks. en motorbremse. Ydermere er det nemmere at vende sig til, da det er meget lignende en cykelbremse.
Dette el-løbehjul fra Xiaomi er et rigtig godt bud på din næste investering. Xiaomi Mi M365 scorer især højt på design, bremse og ikke mindst prisen.
Det er et rigtig lækkert el-løbehjul til prisen. Det er også en stor fordel at det er så udbredt som det er. Det gør nemlig at det er forholdsvis nemt at skaffe reservedele til hvis uheldet skulle være ude og noget bliver ødelagt.
Det er et rigtig godt all-around el-løbehjul og kan dække de flestes behov.
Det har fået karakteren 4/5 stjerne og det eneste der trækker ned er at denne model ikke er udstyret med et LCD-display der viser fart og pga. luftslangen i dækkene, hvilket alt andet lige giver mere arbejde end punkterfri dæk. Men dette er småting, så det er ikke noget der bør stå i vejen for at købe denne model, hvis det ellers passer til dine behov.
Ophavsret © 2019 El-loebehjul.dk.