El-løbehjul og fly – Kan jeg rejse med mit el-løbehjul?

el løbehjul på fly

Ligesom så mange andre har du måske købt et el-løbehjul og er blevet lettere afhængig af den nemme transportform. 

Sommeren er over os og mange skal måske ud og rejse eller har været ude og rejse. Og måske har tanken omkring hvorvidt man må tage sit el-løbehjul med om bord på flyet, strejfet dig. 

Det har vi kigget nærmere på i denne artikel.

De fleste flyselskaber siger nej 

Hvis du er en af de afhængige løbehjulsbrugere, som så gerne vil have sit kæreste eje med på ferien, er der desværre dårlige nyheder.

Langt de fleste, hvis ikke alle flyselskaber siger nemlig nej til at have el-løbehjul om bord på deres fly.

Grunden til dette er det øgede fokus på brandfaren ved lithiumbatterier. Lithiumbatteriet bliver brugt i stort set alt elektronik såsom kameraer, telefoner og altså også løbehjul.

Forskellen på f.eks. en Iphone og et el-løbehjul er størrelsen på batteriet. De flyselskaber vi har tjekket op på, tillader ikke så store lithiumbatterier som sidder på et el-løbehjul, hverken i den indcheckede bagage eller håndbagagen.

Det vil derfor blive meget svært at finde et flyselskab der tillader dette. 

Hvad kan man så gøre? 

Heldigvis er el-løbehjul blevet så udbredt over hele verden at man i langt de fleste storbyer kan leje et el-løbehjul på minutbasis.

Selvom det kan blive en dyr fornøjelse i længden at leje el-løbehjul, kan du i rigtig mange byer få stillet din trang på den måde.

Du kan se en oversigt over hvor du kan leje el-løbehjul lige her.